Jeg elsker salat….. hvis den smager af noget.

 

 

 

 

 

Er du lige begyndt på nye vaner (måske efter et nytårsforsæt)? Du spiser massere grønt, og gør alting efter bogen, 6 om dagen, lige som de officielle kostråd forskriver….. Men nu begynder det at blive sååå ensformigt med iceberg salat, tomat og agurk, og du har brug for ny inspiration.

Inspirationen kan komme fra mange forskellige steder, fx kogebøger, blogs, mad blade eller fra venner og bekendte. Men det kan sommetider være så pokkers besværligt, og omstændigt, at tage en opskrift fra en bog, købe ind og lave noget helt nyt. Men det er faktisk ikke nødvendigt, at opfinde den dybe tallerken hver dag. Du kan istedet, bruge inspirationen, som netop det; Inspiration. Find noget der ser lækkert ud, tag et element ud, og lav det, sammen med en salat du tidligere har lavet. Det kan være en marinade eller dressing, en tilberedning som at grille eller stege en grøntsag, eller måske bare det at tilsætte noget lækkert frugt til salaten. På den måde, kan du langsomt udvide din salat horisont, og derved ikke gå kold i en kedelig salat, men heller ikke gå kold i altid at skulle opfinde nyt, nyt, nyt.

Så kom i gang med at blive inspirerede, og få din salat til at smage af noget. Det gør det så meget nemmere at holde fat i de gode nye vaner.

Leave a Reply

Your email address will not be published.