En kalorie er ikke det eneste der tæller, hvis man skal prøve at holde vægten efter et vægttab. Et Amerikansk studie tyder på, at typen af den mad man spiser, kan have større betydning for kroppens forbrænding end hvad man tidligere har vidst, og det kan hjælpe en med at holde vægten efter en slankekur.

Autoimmune disease, Graves’ disease, Guillain-Barre syndrome, immune reconstitution syndrome Immune reconstitution syndrome has been reported in patients treated with combination antiretroviral therapy. The estimated mean oral bioavailability of darifenacin in extensive metabolisers at steady state is 15% and 19% for 7. Go to the emergency room right away if you suddenly have problems breathing, a blistering skin rash with a high fever, or if you feel your face, mouth, or throat swell up ジェネリック バイアクラ. The role of blood gases in ocular perfusion.

Studiet viste at, en diæt med et lavt indtag af kulhydrater og en diæt med lavt glykæmisk indeks gav bedre resultater, frem for andre diæter.

Efter en slankekur stiger ens vægt hurtigt igen, og det kan bla være fordi, at vægttabet gør, at kroppen tilpasser sig et lavere indtag af mad ved at nedsætte forbrændingen, for ikke at midste for meget af sit lager (fedtet). Forskningsresultaterne viser, at kostindtaget efter slankekuren kan påvirke, hvilket nyt niveau kalorieforbrændingen lægger sig på.

Diæten

Først skulle forsøgspersonerne igennem en 12 ugers diæt, hvor de skulle tabe 10 % af deres vægt, eller mere. Efter vægttabet begyndte selve forsøget, hvor målet var at holde en stabil vægt de næste fire uger.

I stabiliseringsperioden fulgte forsøgspersonerne tre forskellige diæter. Alle deltagerne gennemførte de tre diæter i tilfældig rækkefølge.

Den første diæt var baseret på traditionelle kostråd, med lavt indhold af fedt og en relativ høj andel af kulhydrater i form at grove kornprodukter, grøntsager og frugt. Andelen af kulhydrater var 60 procent.

Den anden diæt var baseret på princippet om et lavt glykæmisk indeks (GI), det vil sige madvarer, der giver en mindre stigning i blodsukkerniveauet efter et måltid. I denne diæt var andelen af kulhydrater 40 procent.

Den tredje diæt var baseret på et ekstremt lavt indtag af kulhydrater, kun ti procent, og et højt indtag af fedt. Diæten minder meget om den såkaldte Atkins-diæt.

Kalorieindtag og fysisk aktivitet var det samme hele forsøget igennem.

Resultaterne

Man fandt ud af, at deltagerne havde en markant lavere forbrænding i hvile og gennem dagen, når de fulgte en diæt baseret på traditionelle kostråd, end når de fulgte de to andre diæter.

Både lav-GI-diæt og diæten med ekstremt lavt indtag af kulhydrat gav en højere forbrænding end traditionelle kostråd, men forbrændingen var højest ved diæten med det ekstremt lave kulhydratindtag.

Der er ingen åbenbar forklaring på, hvorfor lavere indhold af kulhydrater i kosten giver en højere forbrænding. Men forskerne peger på forskellige variationer i niveauet af hormone hos deltagerne. De viser blandt andet at der var en variationer i niveauet af mæthedshormonet leptin.

Da dette er et lille studie, kan man ikke ud fra det alene konkludere noget, men det rejser mange interessante spørgsmål, som der uden tvivl vil blive forsket meget mere i fremtiden.